KpK logo

Kunsten på Kroppen
Tatovering

Fotos af tatoveringer
og præsentation af:
Kai Uwe Faust
Patricia Campos
Marcus Hammer

Om   Kunsten på Kroppen - Adresse mm  - Links - Nyheder og tidligere år -Bl.a. fra Lejre 
Om   Tatovering - Ofte stillede spørgsmål - Historie - Litteratur - Spørgeskema


 Kunsten på Kroppen
besøger
Lejre Historiske Forsøgscenter

Forklaringer og teorier
2000 - 2001 - 2002 - 2003 - 2004 - 2005 - 2006 -
2007 - 2008 - 2009 - 2010 - 2011 - 2012 - 2013

 

Lejre 2001

Andre billeder fra ugen
Flere billeder fra ugen
Indledning
Nogle af de tatoveringer vi lavede i Lejre
Nogle af vore tidligere lavet tatoveringer 

Teorierne


Vi havde igen en succesfuld uge på Lejre Historiske Forsøgscenter
fra 28. juli til og med søndag 5. august.

Vor arbejdsteori var følgende:

Tatovering i oldtiden blev selvfølgelig foretaget uden den moderne elektriske tatoveringsmaskine.

Siden bronzealderen har man kunnet lave metalnåle, og har helt sikkert brugt dem til at tatovere med.  Vi har udviklet en håndtatoveringsteknik, som vi kan forestille os har været benyttet i gamle dage. Vi fæster en kombination af nåle til et lille skaft. På baggrund af vore dages viden, kan nålene og skafterne steriliseres. Vi som tatovører, bruger desuden i dag altid engangs gummihandsker og engangs farve, etc.  

I tiden før man kunne lave metalnåle, er det vor teori, at man har brugt andre former for skarpe, spidse ting. For eksempel rosentorne, fiskeben eller fugleknogler, etc. Det er ikke noget problem at disse "nåle" ikke kan steriliseres. Det vigtige er, at den samme rosentorn ikke bliver brugt to gange, men bliver kasseret mellem to personer. Vi kalder det "Økologisk Tatovering".


En grenstump med en rosentorn.

Flintesten har nok været for skøre til at kunne benyttes. Helt op til vore dage, har man på øerne i Stillehavet, for eksempel Samoa, brugt grisetænder som har været skåret ud i kamformede ”nåle”.
En anden teknik er den eskimoiske, hvor man ”syer” tatoveringen på med nål og tråd. Tråden (ofte sener) dyppes i farve, og trækkes gennem huden med nålen, samtidig med at man trykker på den. På den måde afsætter den et spor.

Som farve har man i tidligere tider ofte brugt sod fra lamper, eller kul direkte fra bålet, som har været kværnet helt fint. I vore dage bruger vi normalt ganske almindelig tatoveringsfarve. Vi har med fint resultat brugt kul fra bålene i Lejre.

Erik udvælger en torn til at tatovere med.
Shamanisme.
I mange kulturer og sammenhænge har det været stammens shaman som har lavet stammens tatoveringer.

Det virker oplagt at den person som er i forbindelse med åndeverdenen, er den som også har forstand på tatoveringerne. Det at ville have en tatovering er tit en meget åndelig ting. For det meste er det ikke noget moderne mennesker spekulerer så meget over, men jeg er sikker på at der ligger meget dybere overvejelser til grund for de fleste tatoveringer, end at det skulle være ”meget moderne”. 


Mark fungerede som vor
autoriserede shaman

Tatovering er netop meget modsat det moderne. At vælge en tatovering, er at tage et valg som skal holde hele livet.

Det er også oplagt at benytte nogle af de traditionelle shamanistiske ritualer til at skabe en god stemning rundt selve tatoveringsprocessen. 

Dem som har oplevet det, siger ret samstemmende at det var med til at mindske den smerte som det altid er forbundet med, at blive tatoveret. Den som bliver tatoveret, flyder med på den let trancelignende tilstand som opstår, ved at nogen trommer og messer.  
Mange steder i verden er det at få en tatovering, noget hele familien deltager i. Det er det såmen også ofte i en moderne tatoveringsbutik.
Det er i de sammenhænge fint, at dem som ikke bliver tatoveret, deltager med at for eksempel tromme, så vi opfordrede publikum i Lejre til at være med til det.
Vi slæbte blandt andet en udrangeret gammel udhulet træstamme-båd op til tatoveringsstedet, og brugte den som fællestromme.
   
Nogle flere billeder fra shamanseancerne.  
   

 

Kunsten på Kroppen
Rådhusstræde 15 - 1466 København K
33 14 48 26